Nyheder
Nyheder fra Stående Byggepanel
-
20.11.2020
Referat fra panelmøde 8 hos TI den 25/8 2020
Referatet med tilhørende præsentationer ligger nu klar på dette website. Her kan man også finde opdateringerne af de 7 emnedagbøger: 3, 4, 5, 8, 14, 15 og 16. Emne 4 Genbrugsplast i damspærrer: Der er udkommet 2 ny rapporter fra AAU BUILD, og DUKO håber på tilslutning til klassifikation. Emne 5 Brandhæmmede træprodukter: Danske Byggecentre ønsker en bedre dokumentation fra alle leverandører. Emne 8 TOR-sagen og nye SBi-anvisninger: Her arbejdes fortsat med at inkludere TOR-anvisningerne i 3 ny SBi-anvisninger om membraner til tagdækning, som udkommer i 2021. Næste emne- og panelmøde 9 afholdes den 17/11 2020, kl. 12-16 hos ETA Danmark. Emnemødet forventes at omhandle ’Markedsovervågning af byggevarer og forebyggelse af serieskader i byggeriet’. – NB! Møderne er senere ændret til 19/1-2021, og emnemødet bliver om ’Modulbyggeri af præfabrikerede rumelementer’.
-
14.10.2020
Kollaps af betonaltaner – vil det ske igen?
Endnu et kollaps skete den 25/7-2020 i Kolding, hvor 5 unge styrtede ned fra 1. sals højde. Pressen har skrevet meget om det, og Folketinget har rejst spørgsmål til Boligministeren. På det 2-timers emnemøde blev det vendt igen, hvor emnet blev sat ind i et historisk perspektiv og i forhold til forsikring og risiko. Altantypen blev udviklet fra slutningen af 1890’erne, og de første altaner blev udført i begyndelsen af 1900’erne. Skadesrækken begyndte i 1950’erne og er forsat op til i dag. Der har været mange afhjælpende tiltag, men dialogen på mødet viste, at der er behov for en revurdering af risiko og forebyggelse.
-
21.01.2020
PLASTINDUSTRIEN/EPS-BRANCHEN NY SAMARBEJDSPART
På panelmøde 7 blev anmodning om samarbejde fra byggevareproducent behandlet. Stående Byggepanel er glade for at byde Plastindustrien/EPS-branchen velkommen i et fremtidig samarbejde om videndeling med relation til deres produktområder. Aktuelle emner er for tiden: CE-mærkning, genbrugsplast i dampspærrer, egenskaber for EPS-beton og brandegenskaber for lette vådrumsplader. Læs mere herom i referat fra panelmøde 7.
-
21.01.2020
ALMENT TEKNISK FÆLLESEJE ER ET VIGTIGT OMRÅDE
På emnegruppemøde den 19/11-2019 drøftede panelet videndeling om erfaringer med alment teknisk fælleseje. Indlæg af seniorforsker Stefan Gottlieb, SBi/AAU København viste erfaringer fra analyse af domme og kendelser fra det danske retssystem udført i samarbejde med dr. jur og professorerne Ole Hansen og Vibe Ulfbeck. Alment teknisk fælleseje er den viden, der bygger bro mellem love og praksis/uddannelse, og på mødet blev givet forslag til mulige indsatsområder. Læs mere herom i emne16dagbog.
-
21.01.2020
REFERAT FRA PANELMØDE 7 HOS GI DEN 19/11 2019
På mødet var der en opfølgning på 6 emner, som var introduceret de seneste 2 år. Det drejer sig om emnerne 3-5 vedrørende: Kollaps af gamle betonaltaner, genbrugsplast i dampspærrer og brandhæmmede træprodukter. Desuden blev emnerne 13-15 drøftet vedrørende: Egenskaber for EPS-beton, brandegenskaber for lette vådrumsplader samt kontrol og dokumentation af byggerier. Nærmere herom kan læses i emnedagbøger for hver af disse emner.
-
21.01.2020
MARKEDSOVERVÅGNING OG DATA OM BYGGEVARER
På emnemøde 8 den 26/5-2020 på Teknologisk Institut i Taastrup planlægges en dialog om markedsovervågning og data om byggevarer. Som oplæg hertil vil der være indlæg af Sikkerhedsstyrelsen, leverandører og bygherrer om dagens praksis og perspektiver for videndeling."