Stående Byggepanel

Referat fra panelmøde 8 hos TI den 25/8 2020

Referatet med tilhørende præsentationer ligger nu klar på dette website. Her kan man også finde opdateringerne af de 7 emnedagbøger: 3, 4, 5, 8, 14, 15 og 16. Emne 4 Genbrugsplast i damspærrer: Der er udkommet 2 ny rapporter fra AAU BUILD, og DUKO håber på tilslutning til klassifikation. Emne 5 Brandhæmmede træprodukter: Danske Byggecentre ønsker en bedre dokumentation fra alle leverandører. Emne 8 TOR-sagen og nye SBi-anvisninger: Her arbejdes fortsat med at inkludere TOR-anvisningerne i 3 ny SBi-anvisninger om membraner til tagdækning, som udkommer i 2021. Næste emne- og panelmøde 9 afholdes den 17/11 2020, kl. 12-16 hos ETA Danmark. Emnemødet forventes at omhandle ’Markedsovervågning af byggevarer og forebyggelse af serieskader i byggeriet’. – NB! Møderne er senere ændret til 19/1-2021, og emnemødet bliver om ’Modulbyggeri af præfabrikerede rumelementer’.

Lagt online: 20.11.2020