Stående Byggepanel

Referat fra Panelmøde 12 hos FRI d. 29/11-2022

Dagsorden og referatet med tilhørende præsentationer fra panelmøde 12 ligger nu på hjemmesiden

Lagt online: 16.01.2023

Her kan man også finde ny medlemsliste på linket www.staaendebyggepanel.aau.dk/medlemmer/.

På linket www.staaendebyggepanel.aau.dk/emner/ er indlagt følgende opdaterede og nye emnedagbøgerne: 1, 4, 5, 14, 15, 16, 20, 21, 22, 23 og 24. Se især emne 20, 23 og 24, hvor der er nye indlæg og præsentationer.

Under emne 20 ’Bygbar radonsikring i praksis’ sagde Martin Bendix, EPS-Branchen: ”Vi mangler ikke teknisk viden, men er der ikke problemer med udførelsen? Han bygger det bl.a. på svar fra deltagerne på hans radonkurser. Ulla Ursin Grau, HusCompaniet, gav et indlæg om: ”Hvad er vores praksis og erfaringer i HusCompaniet?” Hun forklarede om deres metoder og vejledninger af håndværkerne, og om deres erfaringer med to landsdækkende undersøgelse af deres prøvehuse. Den sidste undersøgelse fra 2019 viste, at de 12 udstillingshus ikke overskrider kravene i Bygningsreglement 2018 til maksimalt radonniveau på 100 Bq/m3.

Under emne 23 ’Puds på udvendig facadeisolering’ og emne 23 ’Grønne tagløsninger’ gav Jesper Kirkeskov, Byggeskadefonen, et indlæg med præsentation om hvert emne. Han sagde om emne 23, at ud af 275 1- og 5-års eftersyn i perioden 2012-21 var 75 % med svigt og 50 % med revner i pudsen. Om emne 24 sagde Jesper, at de grønne tagløsninger nogle gange udføres meget kompliceret med hensyn til geometri og installationer, og at fonden ser en risiko for omfattende skader på længere sigt. Panelet nedsatte på den baggrund to emnegrupper, som til næste panelmøde skulle forberede en faglig status.

Næste panelmøde er aftalt til tirsdag den 9. maj 2023, kl. 13-16 hos Danske Byggecentre, hvor nye indlæg kan indmeldes gennem medlemmerne til sekretæren senest den 25/4 2023.